top of page
  • Forfatters billedeImke

En hilsen fra den anden verden

Opdateret: 19. apr.



En beretning om, hvor healende afdødekontakt kan være


I sidste uge fik jeg endnu engang vist, hvor fantastisk en sitting med afdødekontakt kan være. Det var dog ikke meningen – altså oprindeligt.


Jeg havde en booking til en behandling med kranio-sakral terapi.

En mig ukendt ældre dame kom ind ad døren, og vi tog den indledende samtale omkring hendes fysiske ubalancer. Hun ville gerne have løsnet op i hendes nakke og skuldre, som var yderst spændte.


Den kære dame lagde sig på briksen, og jeg gik lige så stille i gang med at behandle hende med kranio-sakral terapi.


Jeg arbejdede i stilhed, men pludselig kom jeg til at sige højt, at jeg så en mand ved hendes side. Manden sagde, at han var hendes ægtemand.


Det sker en gang i mellem, at jeg får kontakt til den anden side, selvom jeg ikke decideret har stillet ind på den. Af erfaring ved jeg, at det er vigtigt at give det, jeg ser og hører videre til klienten, selvom der oprindeligt ikke var lagt op til det.


Det er nemlig sådan, at man som medie ikke kan hidkalde de kære ånder, som man ønsker det, men at de kommer til mig, når de har tid og lyst – og i den grad, når de har noget vigtigt at sige.


Så kommer der en afdød sjæl igennem i en situation, hvor der ikke var lagt op til det, ved jeg, at det er vigtigt. Så jeg siger altid ”ja” til, at den åndelige verden må bruge mig som deres kanal. Jeg har flere gange erfaret, hvor stor en effekt den slags ”møde” kan have på den klient, som jeg sidder med. Og endnu en gang viste det sig at være det helt rigtige at gøre.


Manden her viste mig ikke alle mulige detaljer om deres liv til at starte med, men kom ret hurtigt med en besked til min klient. Beskeden lød ganske enkelt ”Vil du sige til min kone, at jeg stadig elsker hende og altid har gjort det”.

For mennesker, som ikke tror på livet efter døden og den åndelige verden, kan det være en smule provokerende ”bare” at høre en besked, som lyder ”Jeg har elsket dig og gør det stadig” – for de tænker, at det kan enhver jo sige.


Så jeg ventede spændt på at se kvindens reaktion. Ville hun mon kunne forstå den? Havde den mon en særlig betydning for hende – når den for andre kunne lyde en smule banal?


Men hun kunne forstå beskeden – selvfølgelig kunne hun det!

Dog fik jeg først bekræftet dette i slutningen af vores session.


Først kom tårnene. Samtidig kom der flere ”beviser” på, at han var hendes afdøde ægtemand. Som vi arbejdede videre med kranio-sakral terapien, blev jeg vist mange flere billeder, som hun kunne genkende.


Hendes tårer blev lige så stille afløst af et lille smil, som voksede sig større, jo mere jeg kunne give videre fra hendes mand til hende.


Da behandlingen sluttede, fortalte hun mig historien ...

- Om, hvordan hende og hendes mand havde lært hinanden at kende.

At de faktisk ikke kendte hinanden, da de blev gift, at de kun havde set hinanden ganske kort på en restaurant.


Efter dette korte møde havde manden sagt til restaurantens ejer, at han ønskede at gifte sig med denne kvinde. Selvom hun var gravid med en anden mands barn.

Og kort tid efter ringede han til hende og friede. De giftede sig kort tid inden barnet blev født og havde et godt liv sammen.


Kvinden fortalte, at hun altid inderst inde havde haft en lille bitte tvivl om, hvor stor mandens kærlighed virkelig var til hende, da denne historie om deres møde og bryllup forekom hende noget anderledes og næsten for god til at være sand.


Hun tænkte tit på det, selvom hendes mand døde for en del år siden. Hun savner ham stadig den dag i dag.


Så den enkle besked fra hendes mand gav så meget mening for hende.

Derudover gav den kvinden en sikkerhed om, at det var ægte kærlighed – ved første blik og igennem hele deres liv.

-----


Jeg har efterfølgende talt med et par af hendes familiemedlemmer, både datteren og barnebarnet.


De fortalte mig, hvor healende en oplevelse det var for den skønne ældre dame - at høre fra hendes mand.

Hun virkede på hendes familie, som om hun var blevet 10 år yngre og mere glad – glad helt ind i hjertet.


Jeg lever højt på denne slags oplevelser – i lang tid. Jeg må sige, at det er noget af det mest givende i mit job - at kunne gøre mennesker glade og få dem til at løfte sig i deres energi.


Jeg er taknemmelig for, at jeg har lært at få kontakt til den anden side, og jeg kan kun opfordre alle, som føler en lyst til en sådan oplevelse at prøve det.

Jeg stiller mig altid gerne til rådighed som kanal for den åndelige og den fysiske verden.

Har du lyst til at prøve at få kontakt til en af dine kære på den anden side?

Så er du velkommen til at booke dig ind på en Clairvoyance via online bookingen.


Du skal blot skrive ”Afdødekontakt” i beskedfeltet i din booking.


Jeg vil glæde mig til at se, hvem der kommer igennem til dig.


Energihilsen fra 




bottom of page