top of page

OPNÅ BEDRE RESULTATER I VIRKSOMHEDEN

Er du klar over, at det tit er
intuition og mavefornemmelse,
der påvirker de vigtige beslutninger?

Få sparring til at afklare din, så du er sikker på hvilken indsats, der er den rigtige  ...

_DSC2826 copy redigeret.jpg

Jeg kan rådgive din virksomhed når der er brug for

Stresshåndtering
Rekruttering
Teamsammensætning

Hvem er jeg?

 

Jeg hedder Imke Bockelmann og er født og opvokset i Hamborg, Tyskland. Inden jeg flyttede til Danmark som 25-årig tog jeg en uddannelse i shipping på et traditionelt rederi i Hamborg. Derefter tog jeg en Cand.merc. på handelshøjskolen i Hamborg (Hamburg University of Applied Science). Under mine studier kom jeg til Danmark for at arbejde – og hertil måtte jeg tilbage efter endt studie. Jeg var vild med Danmark og min intuition sagde til mig, at her skulle jeg leve.

​

Jeg har siden år 2000 arbejdet med salg, marketing og strategi i store og mellemstore danske virksomheder med international profil, dvs. jeg har i alt mere end 25 års erhvervserfaring på mit CV. I disse år blev det meget tydeligt for mig, at medarbejderen er virksomhedens vigtigste ressource. Lige meget hvor fremragende et produkt eller service en virksomhed sælger, så kan en virksomhed ikke opnå den bedste omsætning og potentiale, hvis ikke medarbejderne i firmaet trives og er motiveret til at komme på arbejde.

​

Indtil år 2016 var jeg ikke klar over, at jeg en dag ville skifte fag og arbejde professionelt med de redskaber og evner, jeg har brugt på mig selv fra barnsben af. Men den dag jeg startede på min egen uddannelse til kranio-sakral terapeut i maj 2016 blev det hurtigt tydeligt, at det gav mere mening for mig at hjælpe mennesker på deres rejse gennem livet, end at beskæftige mig med marketing.

​

I dag bruger jeg min baggrund og mine egne erfaringer fra de mange år i erhvervslivet til at kunne guide mine klienter endnu bedre gennem de udfordringer, de kommer med.

Det spirituelle har altid været en naturlig del af mit liv. Jeg er vokset op med økologi, yoga, meditation, healing og kranio-sakral terapi. Som 17-årig fik jeg min første healeruddannelse. Jeg brugte disse redskaber i arbejdet med mig selv og min intuition udviklede sig mere og mere i takt med at jeg blev ældre.

​

​

 

Hvad kan jeg gøre for din virksomhed?

 

Som spirituel erhvervsrådgiver i din virksomhed kan jeg kombinere mine erhvervserfaringer med min intuition og mine clairvoyante evner. Jeg bruger mit holistiske menneskesyn og mine spirituelle værktøjer til at finde ud af, hvor der kan optimeres i din virksomhed, så bundlinjen bliver forbedret og virksomheden opnår en bedre ROI.

 

​

​

Indsatsområder

 

Sparring ift. strategiske beslutningsprocesser

Man oplever tit, at det overvejende er de ”hårde værdier”,  der bliver kigget på fra ledelsens side, når det gælder strategiske beslutninger.

​

Eksempel: I en større bank kan man f. eks. beslutte, at de ansatte i afdelingen for erhvervskunderådgivning pludselig skal have andre kompetencer end hidtil. Banken kan f. eks. kræve, at de medarbejdere, som før har haft ekstroverte rådgivningsroller nu pludselig også skal arbejde en del med data og statistikker. Det kan være, at det på papiret ser effektivt ud. Men er dette egentlig en god beslutning? Eller kunne banken pludselig komme ud for, at medarbejderne bliver ineffektive og stressede, fordi de ikke kan se sig i de nye arbejdsopgaver? Og findes der i det hele taget medarbejderprofiler, som indeholder begge kategorier af kvalifikationer? Hvis ej kunne det hele se godt ud på papiret, men faktisk ikke være en gavnlig strategisk beslutning, da medarbejderne ikke kan performe som ønsket.

​

Denne slags omstruktureringer sker i massevis og det er vigtigt for en virksomhed også at tænke de bløde værdier med ind.

​

Her kan jeg hjælpe med at se klart på fordel og ulemper og derigennem tydeliggøre mulige faldgruber, som virksomhederne så kan undgå og derved ikke spilde tid, energi og penge på at træffe forkerte strategiske beslutninger.

​

 

Rekruttering

Det er super vigtigt, at en virksomhed kan sikre "det rette match" ved ansættelser. Cv'er og personlighedstest er ikke altid fyldestgørende i en ansættelsesproces. Har man som firma lavet en fejlansættelse, er det dyrt og tidskrævende og giver uro i organisationen. Dertil vil en ny medarbejder få en dårlig oplevelse, hvis vedkommende ikke er den rigtige til jobbet og derfor ikke føler sig velkommen og god nok fra dag ét.

​

Fra de ansattes synsvinkel kan det opleves, at en fejlansat person ikke har tålmodigheden til at være i en - for vedkommende - forkert virksomhed. En ung medarbejder vil derfor relativt hurtigt opsige sit job i virksomheden op igen og rekrutteringen skal starte forfra.

 

Sidst men ikke mindst ønsker mange virksomheder også at tiltrække de bedste talenter for deres virksomhed, og her skal rekrutteringen sidde lige i skabet, ellers kan man opleve, at disse talenter fravælger virksomheden pga. en ikke professionel rekrutteringsproces. 

 

Jeg kan med mine clairvoyante evner og min forståelse for energier se mere klart på, om en given kandidat virkelig egner sig til jobbet eller ej - og også fornemme, om en kandidat føler sig sikker og komfortabel igennem rekrutteringsforløbet.

​

 

Bedre sammensætning af teams/medarbejdere i afdelinger

Det er afgørende for medarbejderens engagement og performance,  at han/hun føler sig godt tilpas i sit team eller sin afdeling. Mange faktorer kan spille ind her, både dem en virksomhed ikke kan have indflydelse på (private udfordringer), men også den slags et firma nemt kan have indflydelse på, ved bare at have bevidstheden omkring det. Ved at virksomheden sikrer en god gruppedynamik og et godt klima i afdelingen, vil virksomheden opnå bedre resultater.   

​

Det bedste eksempel her er de enkelte medarbejders energier, som ubevidst påvirker dynamikken i et team/afdeling. Jeg ser på, hvordan du kan sammensætte de rigtige teams, som performer på en effektiv og glad måde. 

​

 

Stresshåndtering

Jeg er i stand til at fornemme, om en person føler sig stresset. Hvis man erkender tegn på stress i tide, kan man nå at træde til med behandling til vedkommende inden at han/hun føler sig tvunget til at sygemelde sig med stress. Desuden kan jeg hjælpe med forebyggelse af stress hos dine ansatte, støtte dem under en eventuel sygemelding med stress eller når de er tilbage igen efter endt sygemelding,

​

Derudover kan jeg se og mærke medarbejdernes kompetencer og potentialer, men også, hvad der er grunden til, at de ikke kan udfolde deres fulde potentiale på arbejdspladsen. Ved at bruge de forskellige behandlingsredskaber kan deres blokeringer blive forløst og de kan præstere langt bedre på en gladere og mere motiveret måde.

 

​

Ud over de ovennævnte områder, kan jeg også se på, hvordan din virksomhed kan 

​

  • Forbedre medarbejdertrivslen

  • Ændre og forbedre virksomhedskulturen

  • Håndtere konflikter

  • Fastholde medarbejdere  

  • Udvikle medarbejdernes kompetencer

Jeg rådgiver dig til den rigtige beslutning
og ved hvor galt det kan gå, at træffe den forkerte.

Strategi
bottom of page